Gårdtidende Special – byggerovernatning.

Det er torsdag d. 9 juni – og de ældste børn på Overmarksgården slæber madrasser og soveposer med i børnehaven. Det er blevet tid til den definitive ”prøve” – det er noget, vi har set frem til længe – det er sidste nat med kliken :O)

Lige siden starten på byggeren 1. april har vi snakket om denne dag – og nu er det tiden.

Tirsdag eftermiddag satte Jesper med hjælp fra teltudlejeren et meget stort lavu telt op…. Det er så spændende, men men men ….. torsdag morgen ligger teltet ned !!

Der har været meget kraftig regn og vind om natten…. Jorden er simpelthen blevet så blød, at pløkkerne har sluppet taget i det store telt. Vi beslutter at teltet får lov at soltørre, medens vi tager på tur.

Byggerbørnene er forsamlede, dog er Konrad og August på ferie i Italien og Emil er blevet ramt af sygdom. Så 20 børn samt Jesper, Katrine og Lene tager med bus til Fugleparken i Nårup.

Efter at have ”parkeret” rygsække og madpakker ved cafeteriaet, går vi på tur. Den første vi møder er en latterfugl, den er dog meget alvorlig….

Vi ser ænder, gæs og påfugle af mange slags. Vi kommer forbi en flok traner, som laver en kæmpe forestilling for os. De danser, løber rundt i cirkler med store spredte vinger, de siger lyde og er ”lidt oppe at køre”. Vi kigger længe på disse spændende fugle. Senere kommer vi til en flok ”hvidørede fasaner”. Aske fortæller, at han kan snakke med dem. Da vi beder om et bevis, går Aske i gang. Og minsandten om det ikke passer : Aske siger en lyd – fasanen svarer. Aske snakker igen og får igen svar. Ret fantastisk.

Vi går op mod strudsene. De skal netop til at fodres, og vi bliver inviteret lidt med ind og kigge på de kæmpe store dyr. Vi får at vide, hvis vi nogen sinde ser en struds med røde ben, så er det fordi den er sur. Det kan nok være, at vi så kommer til at snakke om og betragte ben-farven….Der står respekt om de store fugle.

Dyrepasseren har forskelligt foder med – men han har også en spand med en død rotte. Den er blevet fanget og slået ihjel. Dyrepasseren fortæller, at der er en del rotter i parken. Børnene er utrolig interesserede i at betragte den.

Vi er på vej videre forbi storkene, emuerne, nanduer og lignenede. Freja vil gerne op forbi uglerne, for i dagens anledning har hun en bluse på med en ugle. Jesper læser højt at den store hornugle kan fange og spise en hel hare. Det står vi lige og tænker lidt over, inden vi går videre… Og pludselig siger Freja : ” Så du det ?? Den store ugle blinkede lige til mig, da den så jeg havde min ugle bluse på ?”

Så siger maverne FROKOST – og vi går hen til den overdækkede terrasse, hvor vi nyder vores madpakker. Bagefter bliver legepladsen taget i brug – både klatretårn, rutsjebane og mooncar bane. Vi får hilst på kæledyrene – kaniner og geder. Selv om vi har dyr på Gården, så er det spændende at hilse på nye dyr.

Hjemme i børnehaven igen - og vi skal i gang med teltrejsningen. Søren er vikar i børnehaven og han vil gerne hjælpe. Rikke er ligeledes frisk – og så går vi alle 5 i gang med hiv og sving. Og det går - teltet bliver rejst – og det er næsten tørt – og vi kan mærke, at det nok skal blive en god overnatning :O)

Så er vi lige nede og se på fåreklipperen i børnehaven – og nu kan vi begynde at hente ting og sager op på Byggeren.

Allerførst lægger vi en kæmpepresenning i bunden af teltet.

Så begynder vi at køre bagage op på en trillebør – og få indrettet sovepladserne. Det tager tid – lang tid. Mange madrasser skal pumpes op – og der skal rykkes rundt, så man sover lige ved siden af den, man ønsker.

Vi får os placeret, så vi nærmest ligger i en halvcirkel. Og det store telt er faktisk alt for stort – vi bruger kun godt halvdelen af teltet :O)

Da børnehaven er nået lukketid, har nogle børn nattøj på og leger i lavuen. Andre snitter, andre leger i  området.

Klara er i gang med at snitte – og ved et uforklarligt uheld snitter hun sig i neglen på en finger – og det bløder kraftigt. Vi ”holder alle vejret” – for skal vi nu sende Klara hjem ? Men heldigvis er Klara rigtig sej, hun får en forbinding på og er klar til at fortsætte.

Jesper er i køkkenet og laver dej til henholdsvis pizza og pandekager. Imedens bliver bålet tændt op.

Siden byggerstarten har vi haft en debat om, om vi havde den hurtigste person blandt pigerne eller drengene. Og nu skulle det afgøres. Silas og Anna er nogle rigtig hurtigløbere og de var med på at lave en konkurrence. Vi fik lavet banen, fik aftalt startsignalet, alle havde set målstregen og hepperne var klar.

Det blev et vildt ræs – det var næsten så små græstotter stod om ørerne på os, da Anna og Silas for af sted. Silas blev en kneben vinder foran en godt kæmpende Anna.

Medens bålet fik den rette temperatur – fik Silas og Anna hver en slikkepind for deres mod til at stille op. Vi andre fik også lækkerier, da vi både fik en tår sodavand/saftevand samt lidt chips og slik ( tak til Cille og Lea).

Så var det aftensmaden, som vi længtes efter… Jesper svingede rundt med pizzadejen – og vi syntes, vi hørte italienske gloser fra ham !!??  Mange børn hjalp med at smøre tomatsovsen på pizzaerne. Der kom også hakket oksekød på, majs, ananas og cocktailpølser på. Og selvfølgelig ost. Jesper checkede op på gløderne flere gange – han har nemlig ”opfundet” den helt rigtige bål-bage temperatur – ved hjælp af sand i bunden af panden, sætte bage toppen på panden og kul ovenpå bagetoppen – så får vi den helt perfekte bagning. Ikke ringe at være i familiegruppe med en kok ;O)

Et andet af byggersæsonens store temaer har været VANDMELONKERNEKAMP.

Og medens pizzaerne bagte, blev det tid for dette. Vandmelonerne blev skåret ud i små stykker og anbragt på fade, børnene iklædte sig store t-shirts. Jesper forklarede reglerne – og så var der dømt KRIG. Det var en heftig, men fair kamp. Det er ikke helt let at afgøre, om det var børnene eller de voksne, som gik mest op i kampen. Men alle så ud til at have det sjovt :O)

Så var det spisetid – og der var pizza. Masser af pizza. Vi spiste og snakkede og hyggede.

Når man har det godt, så går tiden. Og nu måtte vi i gang med at bage pandekager på bålet. Katrine var i fryseren og hente is – og så spiste vi igen.

Det var en pragtfuld sommeraften. Selv om solen gik ned bag trætoppene, så var det ikke koldt. Bladene rørte sig overhovedet ikke på træerne – fuglene sang. Men alting har en ende – og trætheden begyndte at melde sig.

Stille og roligt var nogle af børnene nede i børnehaven og børste tænder og tisse af.

Det tog lidt tid at finde sin soveplads og komme godt til rette. Tænk, vi kunne ligge i teltet og kigge op på himlen…

Cille og Lea gik en omgang mere og delte ud. Så der lå vi godt puttet ned i soveposer og under dyner, medens vi gumlede på chips og haribo. Det var ikke så ringe.

Og så gik Jesper i gang med at fortælle historien om elefanten, der havde så meget snot i sin snabel…. Og børnene knækkede sammen af latter, hver gang Jesper talte som en elefant med en snabel fuld af snot….

Lommelygterne blev flittigt brugt – nu var mørket endelig ved at falde på.

Da vi meldte ”slut med lommelygter” – gik der ikke mange sekunder førend de første sov. Et par piger meddelte, at de gerne ville hjem, for hvad nu hvis teltet væltede ???

Heldigvis kunne vi berolige pigerne – og de sov snart sødt også.

Omkring 22.30 var der helt ro i vores lavu telt. En dejlig dag var ved at være ovre.

Fredag morgen : Solen skinner på vores telt. Klokken er 7.15 og der er liv i teltet. Nogen ryger straks ud af dynerne/poserne – andre ligger og småsnakker og hygger lidt.

Ude ved bordet har Jesper rigget morgenmad til – og snart sidder vi og spiser franskbrød med ost eller pålægschokolade.

Børnene er glade – og stolte.

Efter en times morgenbord venter nedpakningen af diverse tasker, dyner og madrasser. Vi tager det stille og roligt. Tingene bliver kørt ned i motorik. Nogle børn vælger at sidde inde i motorik rummet og snakke om gårsdagens oplevelser – de er lidt trætte – har alligevel fået mindre søvn end de plejer.

Vi voksne er også trætte og tager hjem i løbet af formiddagen.

Overnatningen har været en rigtig god oplevelse og har indeholdt alt, hvad vi kunne ønske os.

Igen må vi sige, at det er en fantastisk god byggergruppe. I løbet af det døgn – som vi har haft så tæt sammen – så er der stort set ingen konflikter, ingen drillerier.

I stedet oplever vi glade og aktive børn, som hjælper og støtter hinanden.

Tusind tak for lån af Jeres børn

Katrine, Jesper og Lene.