Gårdtidende ugerne 42 og 43 - 2011.
Ugerne 42 og 43 – 2011.
Fredagen i uge 41 var en strålende smuk efterårsdag – solen skinnede og himlen var tindrende blå.
Det var rigtig dejligt. for det var også skolernes motionsdag. Fra Overmarksgården deltog ca. halvdelen af børnene. Alle Fra Tove og Jespers gruppe var med – samt halvdelen fra Annette, Rikke, Ditte og Christinas familiegruppe.
Nogle skulle løbe, nogle skulle gå og nogle ”nappede” en blanding.
Inden afgang var der absolut høj intensitet i luften. Især løbeholdet var meget tændte :O) Det var Andreas, Benjamin, Nicholas, Emil, Jesper og Mads. De var på ruten sammen med Christina. Det kan nok være vi kiggede på Overmarksgården, da de efter godt 3 kvarter kom tilbage! Det var hurtigt. Også så hurtigt at Jesper straks omdøbte sit hold til ”lynholdet”. Christina fortalte, at drengene faktisk løb hele vejen, at de løb på en lang række (som de havde aftalt). Jo, det var en rigtig god oplevelse.
De næste, som kom tilbage, var Tove og Frederikkes gruppe, som var tilbage efter godt 1 time. Og efter knap 1½ time var Rikke og Mads tilbage. Vi samledes ved bålhuset, hvor hvert enkelt deltager fik overrakt et diplom og blev hyldet med en klapsalve.
Denne dejlige fredag ladede vi op til ferien med varme vafler og soft ice til eftermiddagsmaden :O)
I uge 42 var børnetallet nede på næsten det halve af det sædvanlige antal børn.
Det gav anledning til nye legerelationer, masser af plads – og ekstra hygge.
Vi har fejret mange fødselsdage i de seneste uger:
Natasja er blevet 5 år og havde inviteret sin familiegruppe hjem.
Aske er blevet 6 år og havde inviteret sin familiegruppe hjem.
Melanie er blevet 3 år og blev fejret i Loen.
Frederik Mørk er blevet 3 år og er blevet fejret i Loen.
Malthe K. er blevet 4 år og er blevet fejret i børnehaven.
Et stort tillykke til alle: O)
Et stort tillykke til Oliver og hans mor og far – Oliver er blevet storebror til en dejlig lille pige :O)
Jesper og Toves gruppe var på tur i tirsdags til sørøverskoven. Her tændte vi et bål, som vi kunne varme os ved – og vi kunne brænde pinde af.
På vejen ud så vi en lort. Og efter megen kiggen og vurdering blev vi enige om, at det var en rævelort. Vi så også en på vejen hjem.
Vi så også en masser rådyrspor, som vi alle straks genkendte.
Vi havde en blad-kamp, hvor vi lærte, at vi ikke skal kaste bladene, hvis der er modvind !
Efter vi havde spist madpakker gik vi tilbage til børnehaven.
Onsdag skulle vi have bålkartofler, så hele formiddagen skrællede Jesper kartofler sammen med Villads, Andreas, Katrine, Sofie, Sofie F, Kamilla, Maria, Freja, Ida og David. Da vi var færdige var HELE køkkenet fyldt med kartoffelskræller :O)
Onsdag var også dagen, hvor vi fik besøg af Nicolai Brogaard, som tidligere har gået hos os – men nu bor i Slovakiet. Et dejligt gensyn.
Loen tog atter turen til Hallen – det var i mandags. Det var igen en god tur.
I mandags startede Andreas her på Overmarksgården. Andreas er PGU elev og skal være her frem til 19. februar. Andreas er tilknyttet Jesper og Toves gruppe.
I den forbindelse er Mads rokeret rundt og er nu tilknyttet Loen.
Næste uge bliver en helt anderledes uge her på Gården. Da er vi nemlig vikinger.
Temaugen er planlagt af Annette, Ditte og Christina.
Vi vil hver dag lave aktiviteter med tilknytning til temaet. Vi skal lave perler på bål, have kampe med sværd, der skal være hammerkast, og vi får vikingemad hele ugen. Vi har fået opsat vores lavu telt – her skal der dagligt fortælles vikinge historier.
Det bliver helt sikkert spændende.
God weekend til alle fra os på Overmarksgården.