Kvalitetsaftale 2010 og 11
(Nederst er dokumentet vedlagt i MS Word/ooxml-format)
Dette er Overmarksgårdens forslag. Kommunens tilbagemelding er vedlagt nederst. Aftalen gælder for både 2010 og 2011.
Dagtilbud i Assens Kommune.
Kvalitetsaftale 2010
|
Daginstitutionens navn og evt. logo: Gårdbørnehaven Overmarksgården
|
Dagtilbud & Skole
Willemoesgade 15
5610 Assens
|
Institutionens navn:
Gårdbørnehaven Overmarksgården
|
|
Dagtilbudsleder:
Hanne Enegaard
|
|
Souschef / pædagogisk leder:
Christina Almind Nielsen
|
|
Bestyrelsesformand:
Rico Boye Jensen
|
|
Antal børn: |
|
|
Indsatsområder jf. Dagtilbudsloven
Børnemiljøvurderinger1
Her beskrives resultaterne af børnemiljøvurderinger i dagtilbuddet, og hvad der generelt skal udvikles i forhold til det fysiske -, psykiske - og æstetiske børnemiljø i dagtilbuddene.
Årstal for seneste børnemiljøvurdering:_2007_________
|
Fysisk miljø |
|
|
Resultat
|
Se under status |
|
Udvikling / handleplan
|
|
|
Psykisk miljø |
|
|
Resultat
|
Se under status |
|
Udvikling/ handleplan
|
|
|
Æstetisk miljø |
|
|
Resultat
|
Se under status |
|
Udvikling/ handleplan |
|
|
Status: Vi udarbejdede børnemiljøplaner 2007, og vi skal igen udarbejde disse planer i efteråret 2010. Vi er opmærksomme på, at vi fik en anbefaling ved sidste års kvalitetssyn gående på, at vi skulle inddrage børnene direkte i børnemiljøvurderingerne – f.eks. via materialet fra DCUM.dk
|
|
Udviklingsmål: Målet er at inddrage børnene i udarbejdelse af børnemiljøvurderingerne.
|
Pædagogiske læreplaner2
Her beskriver dagtilbuddene evalueringer i forhold til de pædagogiske læreplaner herunder også det pædagogiske arbejde med børn med særlige behov:
-
Metode til evaluering
-
Resultat af evaluering
-
Hvilke udfordringer er der?
Måned og årstal for seneste evaluering: _februar 2010_____________
|
Beskrivelse af evalueringsværktøj: Vi anvender materialet EVA. Vi synes det er et enkelt, konkret og meget anvendeligt materiale. Vi har fastholdt den samme metode hele året, for at sikre os en vis form for systematik. Derved opnås en rutine og en genkendelighed i arbejdsformen.
Vi har fået skærpet vores bevidsthed i forhold til at stille de rigtige spørgsmål. Ved at stille de rigtige evalueringsspørgsmål kommer vi et spadestik dybere. Herved bliver vi i skarpere i den faglige refleksionsdelen.
|
|
Alsidig personlig udvikling |
Vedlagt som bilag |
|
Evalueringsresultat |
|
|
Udvikling /handleplan |
|
|
Sociale kompetencer |
Vedlagt som bilag |
|
Evalueringsresultat |
|
|
Udvikling / handleplan |
|
|
Sproglig udvikling |
Vedlagt som bilag |
|
Evalueringsresultat |
|
|
Udvikling/handleplan |
|
|
Krop og bevægelse |
Vi har ikke arbejdet med krop og bevægelse med udgangspunkt i EVA materialet. |
|
Evalueringsresultat |
|
|
Udvikling/handleplan |
|
|
Naturen og naturfænomener |
Vedlagt som bilag |
|
Evalueringsresultat |
|
|
Udvikling/handleplan |
|
|
Kulturelle udtryksformer og værdier |
Vedlagt som bilag |
|
Evalueringsresultat |
|
|
Udvikling / handleplan |
|
|
Den pædagogiske indsats i forhold til børn med særlige behov |
Vi har ikke arbejde med dette punkt som et tema. Vi har generelt stor fokus på arbejdet med udsatte børn. Dette er implementeret i det pædagogiske arbejde i hver familiegruppe. Vi har en systematik i at ”spotte” børn der af den ene eller anden grund har brug for ekstra opmærksomhed. På personalemødet har vi et punkt omhandlende børn / fokus børn / børn med særlige behov. Der udarbejdes en handlingsplan for barnet. Vi er meget bevidste om vores faglige grænse og indhenter gerne hjælp fra andre faggrupper. Vi har en god skriftlig dokumentation for vores arbejde med disse børn – dette materiale er til stor hjælp, hvis andre faggrupper skal inddrages.
|
|
Evalueringsresultat |
|
|
Udvikling /handleplan |
|
|
Samlet vurdering af arbejdet med de pædagogiske læreplaner / status |
|
Vi har generelt opnået en sikkerhed og en rutine i arbejdet med pædagogisk læreplaner. Vi arbejder med læretemaerne på forskellige planer – vi har ”lært”, at ikke hele personalegruppen, der behøver være en del af hvert enkelt tema, men det er altid en samlet personalegruppe, der evaluerer. Fremadrettet vil vi gerne inddrage børnene, som aktive deltagere, således at barneperspektivet også indgår i de pædagogiske læreplaner.
|
|
Udviklingsmål |
|
Vi tænker, det kunne være spændende at arbejde mere sammenhængende med alle 6 læringstemaer – finde et overordnet fokusområde og prøve at arbejde med hvert enkelt tema. På den måde kunne vi sikre en rød tråd gennem arbejdet med læringstemaer for et år. Vi arbejder til stadighed med, at læreplanerne bliver en implementeret del af vores hverdag og faglige tænkning. I 2010 vil vi styrke dokumentationsdelen ved at indkøbe tv-skærme til hvert hus. Desuden har vi besluttet igen at genindføre ”gammeldags” fotoalbum.
|
Sprogindsats og sprogvurdering af 3-årige3
Mål og rammer for sprogvurdering og den sprogunderstøttende pædagogiske indsats beskrives her.
Resultaterne af sprogvurderingerne beskrives og antallet/andelen af børn, der har taget imod tilbuddet, gøres op institutionsvis.
|
Sprogvurdering
|
|
|
Hvilket materiale anvendes?
|
Materialet fra ministeriet. |
|
Hvordan organiseres sprogvurderingerne?
|
Børnene tilbydes sprogscreening inden de fylder 3,4 år. En fast pædagog udfører sprogscreeningen. |
|
Hvem udfører sprogvurderingerne?
|
Pædagog Rikke Hvidtfeldt, som har ”Sproglig vejleder” uddannelse fra CVU Lillebælt ( 120 timer) |
|
Hvordan tilbydes forældrene sprogvurdering af deres barn?
|
Forældrene får udleveret informationsbrev og forældreskema. Afleveres forældreskemaet udfyldt, er det et tilsagn om, at forældrene ønsker sprogscreeningen udført. |
|
Beskrivelse af den sprogunderstøttende indsats/ praksis? |
Generel indsats: Vi vægter dialogen i det pædagogiske arbejde. Sang, rim og remser, fortællinger og sproglige aktiviteter / lege indgår i hverdagen. |
|
Fokuseret indsats:
| |
|
Særlig indsats: Dialog – vi skærper indsatsen ved at sætte ord på barnets handlinger. Her kan et samarbejde med talepædagog etableres.
|
Dato for opgørelse af sprogvurderingerne: Februar 2010.
Opgørelse for 2009:
|
Sprogvurdering
|
Indsats |
Børn - antal |
Procentvis/andel af 3 årige |
|
Antal af sprogvurderede treårige der er blevet anbefalet:
|
|
20 |
|
|
|
0 |
| |
|
|
1 |
| |
|
Sprogvurderede tosprogede treårige der er blevet anbefalet
|
|
|
|
|
|
|
| |
|
|
|
| |
|
Børn der på baggrund af forældrenes ønske, ikke er blevet sprogvurderet:
|
2 |
|
|
|
Antal treårige i alt: |
23 |
|
|
|
Status: Vi har en fast procedure i arbejdet med sprogscreening af de 3 årige. Et godt samarbejde med forældrene – og de forældre der har takket nej til screeningen, er ikke børn, der er i risikogruppe.
|
|
Udviklingsmål:
Vi skal have gennemarbejdet vores forståelse af områderne: generel indsats, fokuseret indsats og særlig indsats. Herefter skal vi have det beskrevet.
|
Overgang fra dagpleje/vuggestue til børnehave
Det beskrives hvordan I organiserer og arbejder med børns overgange fra dagpleje/vuggestue til børnehave jf. Assens Modellen om ”Børns Overgange”:
|
Status: Vi har et samarbejde med dagplejen, der kommer jævnligt på besøg i børnehaven. Dagplejen ”flytter ind” på Overmarksgården hvert år, hvor børnehaven er på koloni. Vi modtager papir fra dagplejen ” overgang fra dagpleje til børnehave”. På overmarksgården har vi en fast procedure, når et barn og en familie starter i børnehaven. Vi afholder startsamtale efter ca. 6 uger i børnehaven.
|
|
Udviklingsmål:
Vi har nedsat en arbejdsgruppe bestående af 3 pædagoger og ledelsen for at sætte fokus på nye børn og forældre. Gruppen opgave er at få formuleret retningslinjer og pædagogiske principper, således at vi sikre en fælles praksis. Gruppen skal arbejde med 4 fokus områder:
Bilag ” Oplæg til arbejdet med modtagelse af nye børn og forældre” vedlagt.
Materialet fra dagplejen ” Overgang fra dagpleje til børnehave, distrikt 4, Tommerup” er som udgangspunkt et godt materiale, men vi mangler en pædagogisk skarphed i forhold til barnets udvikling og eventuelle vanskeligheder. Eksempelvis: et barn der er født for tidligt, motoriske vanskeligheder, sproglige vanskeligheder bliver ikke videregivet til institutionen. Vi ser ofte i ” Dagplejens udtalelse vedrørende barnet”, at barnet er ” godt på vej” eller ”børnehaveklar”. Som tidligere beskrevet modtager vi børn med forskellige vanskeligheder. Da disse vanskeligheder ikke er beskrevet i materialet fra dagplejen eller på anden vis overgivet til institutionen matcher vi ikke ønsket om ”tidlig indsats”, som der arbejdes med i kommunen.
|
Overgang til skole og fritidstilbud
Det beskrives, hvordan I organiserer og arbejder med børns overgange til skole og fritidstilbud jf. Assens Modellen om ”Børns Overgange”:
|
Status: Vi arbejder med det samme materiale som vedlagt sidste år.
|
|
Udviklingsmål: Vi vil stadig tage udgangspunkt i det eksisterende materiale omkring kommende skolebørn. I forbindelse med handlingsplan for perioden 2010-2014 med nye initiativer og pædagogiske udviklingstiltag, vil vi stille skarpt på børnenes læring og dannelse i natur og science – også med særlig fokus på kommende skolebørn.
|
Specialgrupper/børnehaver, navn: __________________
|
Status: Et barn er i løbet af 2009 overflyttet til Valmuerne.
|
|
Udviklingsmål:
|
Medarbejdere
Dette afsnit fokuserer på de pædagogiske medarbejderes uddannelsesmæssige forudsætninger for at kunne levere ydelser og service i forhold til de mål dagtilbuddene har. Kommunens udfordringer er blandt andet at skabe balance mellem dagtilbuddets behov og den enkelte medarbejders ønsker og at sikre et godt arbejdsmiljø. Hvor intet andet er nævnt, baseres oplysningerne på gennemsnitstal fra det netop afsluttede regnskabsår.
|
Det pædagogiske personales uddannelsesniveau
|
Antal fuldtidsstillinger |
Fuldtidsstillinger i % af det samlede pædagogiske personale |
|
Personale med en pædagoguddannelse
|
8,5 ( incl. pædagogstud.) |
87,5% |
|
Personale med kortere pædagogisk uddannelse (PGU / PAU)
|
|
|
|
Personale uden pædagogisk uddannelse
|
1,2 |
12,5% |
|
Personale med relevant diplomuddannelse
|
3 personer |
|
|
Personale der er i gang med relevant diplomuddannelse
|
|
|
Kommunale indsatsområder jf. Kvalitetsaftale 2009.
|
Tema
|
Status og udviklingsmål
|
|
Masterplan
|
Formålet med Masterplanen for Børn og Kultur er at udarbejde en samlet plan for udvikling af dagtilbud, skoler og sports- og fritidsfaciliteter i Assens Kommune for de kommende 15 år.
|
|
Bemærkninger/andet:
| |
|
Børn i udsatte positioner/ inklusion
|
Uddannelsesniveauet i Assens kommune er lavere end i andre sammenlignelige kommuner, Der er flere unge mødre end i andre kommuner m.m. Derfor er det vigtigt, at 0-6 års området arbejder systematisk og målrettet med inklusion, læring og udvikling hos alle børn. ”På Vej- Videre” og ”Lige Livschancer” var begge projekter med fokus på netop inklusion.
|
|
Hvordan holdes der fokus på dette decentralt:
| |
|
Udviklingsmål:
| |
|
Bemærkninger/andet:
| |
|
Evalueringskultur
|
Status/udviklingsmål: Ledergruppen får oplæg om anerkendende og værdisættende evaluering primo 2010. Evaluering i forbindelse med Områdeledelse i Assens vil inddrages ift. kommende organisationsændringer. Videndeling ift. erfaringer med dokumentation og evaluering af læreplansarbejdet m.m. tilrettelægges som markedsdag eller lign. ultimo 2010
Bemærkninger/andet:
|
|
Bestyrelsesarbejde
|
Status/udviklingsmål:
Der skal tilbydes introduktion til nyvalgte bestyrelsesmedlemmer i forhold til forventninger og krav til Forældrebestyrelsesarbejdet med start efterår 2010 efter valgene. Ansvarlig: Dagtilbud & Skole.
|
|
Bemærkninger/andet:
Vi finder initiativet relevant. Datoen bør meldes ud i meget god tid. | |
|
Projektarbejde
Centralt /lokalt
|
Orientering og status på eventuelle igangværende lokale projekter:
|
|
Ideer til nye fælles udviklingsprojekter:
| |
|
Bemærkninger/andet:
| |
|
Kompetenceudvikling
|
Der er gennemført en afdækning af områdets kvalifikationer og kompetencer til understøttelse af tilrettelæggelse af en uddannelsesstrategi – materialet er anvendeligt både decentralt ift. den enkelte institution og centralt.
|
|
Bemærkninger/andet:
| |
|
IT
|
Der er en ad hoc arbejdsgruppen i gang med at undersøge området for egnede It – systemer, til understøttelse af organisering, journalisering og information internt og ift. forældregrupper.
Ledergruppen involveres primo 2010.
|
|
Bemærkninger / andet:
|
Decentrale indsatsområder:
|
Hvad har I været særligt optaget af og lykkedes med i 2009:
|
|
Hvad er I lykkedes mindre med:
|
|
Hvad er jeres største udfordringer i det kommende år:
|
Dialogafsnit
|
Signaler til Børne og Undervisningsudvalget / Byråd:
I 2010 blev åbningstiden reduceret med en time og der blev indført en uges ekstra ferielukning. Særligt den nedsatte åbningstid er særdeles uheldig for en pendlerkommune som Assens. Smertegrænsen er nu overskredet. Det er nu reelt et problem for forældre som eksempelvis arbejder i Odense at afhente børn inden institutionens lukketid – særligt torsdag og fredag. Mandag – onsdag lukker institutionen kl. 16.45, torsdag kl. 16.30 og fredag kl.15.30.
Vi har taget til efterretning at årets fremtidige dialogmøder og tilsynsbesøg er aflyst. Selv – og måske ikke mindst – i pressede situationer hvor omstruktureringer er påkrævet, er der brug for dialog. Vi er gået positivt ind i arbejdet med kvalitetsaftalen, og finder det demotiverende, at det opfølgende tilsynsmøde er aflyst. Vi fandt sidste års besøg inspirerende og relevant for alle parter.
|
|
Udtalelse fra Forældrebestyrelsen:
Efter en hård tid i 2008/2009 med for lidt fysisk plads, ansættelsesstop og udskiftning i personalekredsen er Overmarksgården igen inde i en meget positiv udvikling.
Der er igangsat flere konkrete nye tiltag, som spænder bredt lige fra at kigge på velkomsten af nye børn og forældre til et større arbejde omkring værdigrundlaget for Overmarksgården.
|
|
Udtalelse fra Lokalt MED
Overmarksgården er en værdibaseret organisation. Værdier og handlinger er beskrevet i virksomhedsplanen. Meget er sket siden konceptets start, derfor har vi valgt at nyformulere – vi tager det bedste med fra Overmarksgården og indkredser kernen i en stærk pædagogisk virksomhed i morgen!
Formålet er:
Vi vil minde om, at pavillonløsningen kun er en midlertidig løsning. Pavillonen har betydet forbedringer for børnenes legemuligheder og for personalets arbejdsmiljø. Men vi må påpege at denne løsning ikke er optimal, idet det kræver ekstra ressourcer at være delt over to huse, samt det giver visse ulemper for både børn og forældre.
På sigt ser vi Overmarksgården som en integreret institution med børn fra 0 – 6 år.
Stramningen i form af mindre åbningstid kan mærkes i det pædagogiske arbejde, idet dagens aktiviteter presses sammen. dette kan mærkes – og smertegrænsen er nået!
|
Signaturer:
Dato: 12.03.10 Dato:12.03.10
Hanne Enegaard Rico Boye Jensen
Dagtilbudsleder Bestyrelsesformand
1 Dagtilbudsloven § 12 og § 13
2 Dagtilbudsloven § 8, § 9 og § 10.
3 Dagtilbudsloven § 11
| 72 Kb | |
| 409 Kb |